09001 - A-Hold

Antal tilmeldte:
3/15
Alder:
14-28
Niveau:
A-hold
Pris:
2.325,00 DKK
03/08/2026 - 27/11/2026 Sportsbassin Mandag 05:30-07:30Mandag 17:45-20:00Tirsdag 15:45-18:00Onsdag 05:30-07:30Onsdag 17:45-20:00Torsdag 15:45-18:00Fredag 05:30-07:30Søndag 15:45-18:00 Træningstider: Tirsdag 18:00-19:00Torsdag 18:00-19:00 Instruktør: Christian Bjerring Stræde Maja Johanne Pedersen Toke Hjalmar Nielsen
Beskrivelse

A-hold

A-holdet er klubbens 1. hold og består af klubbens bedste junior- og seniorsvømmere. Det forventes at svømmerne på dette hold prioriterer svømningen. Svømmerne på A-Holdet tager ansvar for deres egen udvikling og deres individuelle mål. Det forventes derfor at de planlægger deres hverdag ud fra deres individuelle træningsplan og at der bliver taget hensyn og vist respekt for denne forskellighed.

A-Holdet træner 5-8 gange i ugen og dertil kommer Dryland og styrketræning efter individuelle behov.

Det på A-holdet vigtigt, at svømmeren udviser engagemant og samarbejde til træningen og brænder for at udvikle sig og konkurere til stævner.

Mål for A-holdet

Formålet med holdet er at skabe atleter, som er i stand til at begå sig på nationalt niveau og som har ambitioner om internationalt junior-niveau. Det forventes i den forbindelse, at svømmerne i det daglige træner og opfører sig som elitesvømmere/atleter. Det betyder, at man er i stand til at planlægge en hverdag med mange timers træning. Man er et forbillede for klubbens øvrige svømmere, og tager initiativ til at hjælpe dem på vej, både til træning og stævner. Svømmerne skal have styr på sport-life balance og lære at prioritere i udfordringerne der kommer ved at vælge svømning til, og noget andet fra. Endeligt skal svømmerne bidrage til en positiv kultur på A-Holdet. Derudover skal svømmeren blandt andet:

  • Tager ejerskab over sin udvikling.
  • Kende til værdien af god skadesforbyggende træning, f.eks. igennem smidighedstræning og styrketræning.
  • Have, eller have ambitioner om, kravtider til DMK og DML.

Forventninger til svømmer på A-Holdet

  • Svømmeren skal have 90% fremmøde ud fra den aftalte træningsmængde, for at sikre den fortsatte udvikling.
  • Svømmeren skal leve op til holdets målsætning
  • Svømmeren melder selv afbud (Hvis forældre har taget valget, er det forældrene som melder afbud)
  • Svømmeren skal være engageret og involveret i at udvikle sig
  • Svømmere skal deltage i de udbudte stævner og træningslejre.
  • Svømmeren tager vare på sig selv ift. kost og søvn.
  • Svømmeren skal opfører sig ordentligt og tale ordentligt.
  • Svømmeren hjælper med at gøre klar til træning.

 

Udstyr

Svømmere på A-holdet skal have følgende udstyr:

  • Klub t-shirt og shorts
  • Indendørssko til opvarmning og stævner
  • Powerfin evt. Fra Arena
  • Snorkel
  • Pullbuoy
  • Plade
  • Fingerpadles og håndplader
  • Træningselastik

Herudover skal det basale udstyr som badetøj, badehætter, briller og drikkedunk være i orden for at kunne gennemføre en normal træning.

Stævner og træningslejre

A-Holdet kører efter en 3-delt sæson, der slutter med et mesterksab eller størrer invitationsstævne. DM på kortbane i November/December, dernæst Danish Open eller et andet invitationsstævne i April og til sidst DM på langbane i Juli måned.

A-Holdet har en årlig træningslejr i udlandet i enten vinter- eller påskeferien. Herudover deltager A-Holdet i regionale stævner og div. Invitationsstævner.  Budgettet for træningslejren er 8-10.000 kr pr. Person.

Forventninger til forældre

Vi forventer, at mindst en voksen per barn i K-afdelingen er aktivt engageret i klubben, og er med til at understøtte klubbens aktiviteter, dvs. tager official-kurser, fungerer som holdleder, hjælper ved stævner eller deltager i udvalgsarbejde (sponsorudvalg ell. K-Udvalg). Det er afgørende for, at vores svømmere kan deltage i stævner.

Ligeledes forventer vi, at forældrene støtter op om deres barns valg af sport og engagement i denne. De samarbejder med deres barn om f.eks. kost, søvn og balance imellem skole og idræt, men kun i en sådan grad, at svømmeren er den der har det primære ansvar for sin svømning.

 

Pris: 2.325,00 DKK


Jeg har ingen profil - Opret og tilmeld Jeg har en profil – Login og tilmeld
Maja Johanne Pedersen

Instruktør

Toke Hjalmar Nielsen

Instruktør

Christian Bjerring Stræde

Instruktør

598